status

Hun spørger ham hvad han vil? Han siger han vil sove. Det vil/kan hun ikke.
Han spørger hende hvad hun vil. ”Jeg vil have et barn”, svarer hun. Det vil/kan han ikke.
De går altså i seng for sidste gang, for at være enige om noget.

Tankestrejfen

Jeg kan ikke sove, fordi mit sengetøj dufter af dig. Jeg går udenfor og lægger mig i græsset.  Det kildrer som dit skæg under min langt strakte krop. Mørket er en tung dyne. Jeg slukker stjerner, som hun slukkede lyset i mine øjne. Det er kun borebillerne, der ved at jeg sover nøgen.

dagens Olga Ravn

“Alle børnene lignede spytbobler i mundvigen på et muselig”

hurra

jeg vil gerne være med

når jeg får det sådan her

kroppen ligner en frønnet bjergside i en norsk mørkekammernat

jeg tager den på som et forsuttet kæleryatæppe og falder i søvn sådan

aer aben også om morgenen

hurra, det er morgen

hurra, det bliver nat