Martin Hall (Automatskrift)

Jeg ser Martin Hall i fugleperspektiv. Martin Hall ser søgende ud. Martin Hall kommer før tiden. Jeg ser stadig på trappen, på døren og på gulvet. Han ser ikke op. Alle mændene i blå skjorter er forsvundet. Med et opdagede de alle sammen, at jeg kiggede på dem. Til gengæld er gothpigen her stadig. En anden pige vinker. Pludselig har alle sort tøj på. De passer alle sammen til Martin Hall. Han ville ønske, at han havde taget mørke solbriller på. En sort mand forlader bygningen. Han skal ud og finde sig selv. Han har en blå plasticsæk i hænderne. ’På den måde kan jeg altid finde mig selv i alt det hvide’, siger han helt uden at tøve. Martin Hall er den eneste, der tøver med at gå ind. De er alle sammen kommet for at høre ham. Bortset fra gothpigerne og dem med hat. Gothpigerne er her, fordi de håber på at få Najas autograf. Tænk at have sådan et navn, der rummer både et ja og en nægtelse. En tøven. Din mund siger måske, men dit navn siger både ja og nej. Nogen burde synge dette. Den fede dame i den blå kjole med den blå taske fx Hun leder efter en mand, hun kan passe til. Helst en i en blå skjorte. Hun vender sig om. Hun er ikke fed.  Hun er gravid på en uheldig måde. Hun bærer ikke på Martin Halls barn. Det er det eneste, hun er sikker på. Jeg så engang Marting Hall i Magasin med sin lille søn. Han var en nøjagtig kopi og det mindede mig sådan om Star Wars Episode II. Det med klonerne, er faktisk det eneste jeg kan huske fra den film.. Jeg har ellers set den flere gange. Mest om natten, når jeg ikke kan sove. Star Wars kan altid få mig til at sove. Det samme kan James Bond. James Bond kommer ind ad døren. Eller nej, det er sgu Mathilde Norholts dobbeltgænger. Hun smiler op til mig. Jeg forestiller mig, at det ville Mathilde også gøre. Hvis Dan Turell stadig levede, så ville han have en affære med Mathilde Norholt, og han ville tatovere digte direkte på hende spinkle arm. Han ville gøre sig meget umage, med at stave korrekt. Dobbeltgængeren har ingen tatoveringer og det er faktisk sådan jeg kan se, at hun ikke er den rigtige Mathilde. Dobbeltgængeren kigger sig omkring.  Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt hun kigger efter Martin Hall eller efter en mand i en blå skjorte. Jeg kunne godt fortælle hende, hvor hun kunne finde hvad.  Martin Hall er i et andet lokale nu. Mændene i de blå skjorter er flygtet fra mig. Så hvis hun flytter sig fra mig, så vil hun finde den hun søger.

(Billedet er lånt fra Politikken)